Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den komplette produktserie Lector6xx, kan læse kodelæsning med 1D- eller 2D-koder.
  • Den komplette produktserie Lector6xx, kan læse kodelæsning med 1D- eller 2D-koder.

28.11.2022, 07:54

Kompakt 2D-kodelæser

Lector62x Cold Store er en aktuelt lanceret variant af 2D-kodelæser, der anbefales til opgaver, hvor temperaturen er meget lav, som eksempelvis i køle- og fryselagre, oplyser producenten SICK.


SICK A/S har med Lector62x Cold Store yderligere en variant af kamerasensorer til læsning af 1D- eller 2D-koder på installationer, hvor der ikke er plads til megen hardware, og hvor der er temperaturer helt ned til minus 35 grader.

Kameraet er den seneste model i serien og leveres nu i en opgraderet version, hvor miljøet, som den er designet til at kunne installeres i, ellers kan udfordre sensorer baseret på optisk kodelæsning, fremhæver SICK.

Lector62x Cold Store har med sine kompakte byggemål mulighed for at blive anvendt i logistiske opgaver og er konstrueret således, at tilslutning kan tilpasses til at løbe enten bagud eller lodret ned, med det roterbare stik. Den har multikerneprocessorer samt høj CCD-chip-opløsning i kombination med LED-lyskilden, og en rækkevidde på op til 1.500 millimeter, alt indbygget i selve kameraet, hvilket eliminerer behovet for eksterne komponenter. Vil man tilslutte kameraet til en fieldbus, kan dette gøres direkte på sensorens ethernet-forbindelse, hvor populære netværk som EtherNet/IP og Profinet er direkte supporteret.

For at gøre sensoren let at installere leveres den med sigtelaser, som med SICKs engineeringsoftware og den elektronisk styrede fokuseringsoptik gør, at systemet automatisk stiller skarpt på koder. I kombination med en kraftfuld softwaredekoder samt styrbar indbygget flerfarvet lyskilde er det gjort nemmere at opnå en opgavetilpasset løsning uden yderligere hardwareomkostninger.

Kraftfuld onboard dekodningssoftware assisteret af interne styrbare flerfarvede LED-lyskilder samt polfiltre og diffusertilbehør giver mulighed for at løse selv meget udfordrende opgaver, eksempelvis hvis koder er direkte trykt på en overflade (DPM) eller printet på plastik, metal eller skinnende overflader, eller hvis koder på emballage i eksempelvis frysehuse kan være partielt dækket af dug eller frost.

Kodelæseren Lector621 tilbydes i en opløsning på 1.280 gange 1.024 pixels og i brændvidderne 9,6 og 17 millimeter, hvilket gør det muligt at løse en bred vifte af applikationer, fremhæver producenten.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik