
26.09.2024, 12:22
i forbindelse med anden- og tredjedagen af FoodTech 2024 holdes sideløbende med messen også den engelsksprogede Global Dilemma Conference, som stiller skarpt på fødevareindustriens vigtige udfordringer og potentialer.
En fremsynet konference; Global Dilemma Conference, tager onsdag og torsdag i næste uge fat på den grønne omstilling i fødevarebranchen, når konferencen har premiere i forbindelse med FoodTech 2024-messen i Herning. Blandt de mange deltagere i konferencen findes tidligere minister og nuværende Senior Agricultural Specialist i The World Bank, Esben Lunde Larsen, der på konferencen tager del i debatten 'Navigating Investment Opportunities in the Food Tech Industry' faciliteret af Dansk Erhverv:
"Publikum kan forvente, at jeg knytter de nationalt danske udfordringer sammen med de globale, og at jeg forhåbentlig kan anvise svar på nogle af de udfordringer, som vi skal diskutere," lyder det fra Esben Lunde Larsen, der finder Global Dilemma Conference særdeles aktuel og relevant:
"Det er vigtigt at diskutere udfordringer og løsninger i et globalt perspektiv, da Danmark er en lille og åben økonomi, som engagerer sig i såvel EU som NATO og FN, men også fordi så stor en del af Danmarks produktion går til eksport. Derudover drejer det sig om problemstillinger og udfordringer, som går på tværs af landegrænser, især inden for klima, energi, fødevarer og bæredygtighed, hvorfor løsningerne på disse problemer også skal findes i globalt perspektiv".
Esben Lunde Larsen giver udtryk for, at han deltager i konferencen, fordi han finder dens emner vigtige, og fordi han gerne vil bidrage med et globalt perspektiv. Hans forventning til konferencen er, at deltagerne får et bedre udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, vi står over for.
Missionen er helt overordnet at stille skarpt på de vigtigste udfordringer og potentialer i fødevarebranchen, og hos FoodTech har man høje forventninger til konferencen - ikke mindst efter, at det samlede program er faldet på plads:
"FoodTech skal også fremadrettet være stedet, hvor nye teknologiske løsninger i fødevarebranchen udforskes - blandt andet med henblik på at skabe en mere bæredygtig fremtid. Og af samme grund er vi meget taknemmelige for den flotte opbakning til Global Dilemma Conference, som nu resulterer i, at konferencen kan præsentere en lang række centrale og vidende aktører, der utvivlsomt vil være med til at udvide horisonter, sætte ting i perspektiv og anspore til at skubbe til grænser - alt sammen noget, der i forvejen er en del af FoodTechs DNA," konstaterer FoodTech-projektleder Thue Jensen, MCH A/S.
Den engelsksprogede Global Dilemma Conference beskæftiger sig med følgende fire hovedtemaer: 'Exploring the Political and Financial Framework', 'Balancing Energy and CO2 Reductions', 'Resource Optimization and Circular Economy* samt 'Navigating Behavioral Issues in Foodtech'
Keynote speakers på Global Dilemma Conference er professor Sebastian H. Mernild, der er Head of SDU Climate Cluster, tidligere minister og EU-kommiissær Connie Hedegaard, tidligere minister, Senior Vice President Claus Felby, Senior Vice President, Biotech (Novo Nordisk Foundation), CEO Jacob Schaldemose Peterson, Re:Meat, CEO Sofie Carsten Nielsen, European Biosolutions Coalition, EVP Jacob Vishof Paulsen, Food & Beverage Biosolutions (Novonesis), futurist Henrik Good Haugaard, Universal Futurist, stifter Rasmus Mortensen, Founder, Lyras A/S, og Associate Prorfessor Susan Løvstad Holdt, DTU Food.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: