
05.08.2025, 10:42
Develco Products A/S udvikler gennem en ekstern Teknologi Udviklingspartner altid den elektroniske styring eller regulering tilpasset individuelt med specielle og seneste features til applikationen i kundernes maskiner, apparater, produkter med mere.
For løbende at følge med udviklingen i elektronikindustrien, så har Develco tilknyttet en ekstern såkaldt Teknologi Udviklingspartner, hvorved man kan tilbyde kunden en skræddersyet elektronikudvikling. Den helt åbenlyse fordel for kunderne er, at de selv bliver herre over styringen og får udviklet en tidssvarende og fremtidssikker styring af Develco, fremhæver Aarhus-firmaet.
Desuden er hardware og embedded software i den kundetilpassede elektronik væsentligt nemmere at opdatere og vedligeholde. De løbende opdateringer af de tilpassede elektronikprodukter sikrer den fremtidige leverings- og forsyningssikkerhed og øger produktlevetiden med plus ti år.
Develco er en del af Trifork-koncernen. Og sammen med Trifork tilbyder Develco udvikling af komplette End-to-End IoT-løsninger fra hardware-udvikling af devices til dataopsamling og videre til Cloud-løsninger og Apps med kundernes værdifulde forretningsdata i skyen.
Med de komplette IoT-løsninger får kunderne bedre indblik i elektronikprodukternes anvendelse og måske endda oplagte nye forretningsmuligheder, understreger virksomheden, som i forbindelse med HI 2025, den 30. september til 2. oktober, er at finde som udstiller i den særlige Technomania-udstilling i hal F, hvor netop digitalisering, AI og kritisk infrastruktur er i fokus.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: