Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Axcel har besluttet at fusionere Logimatic ind i Picca Automation.
  • Axcel har besluttet at fusionere Logimatic ind i Picca Automation.

16.06.2022, 11:18

Logimatic fusionerer med Picca Automation

Logimatic Engineering A/S bliver nu del af Axcels nordiske automationsgruppe, og fusionerer samtidig med gruppens andet danske selskab Picca Automation A/S. Axcel vil derved styrke sin udviklingsstrategi om at skabe Nordens førende automationshus.


Med en vision om at bygge Nordens største og bedste leverandør af komplekse automationsløsninger, fusioneres Logimatic Engineering med Picc Automation, oplyser Axcel-partner Christoffer Müller:

"Der et helt naturligt skridt på rejsen. Vi ser frem til at få Logimatic Engineering med i gruppen og skabe en endnu stærkere virksomhed for både kunder og medarbejdere,” siger Christoffer Müller, og fremhæver, at fusionen bringer den samlede stab i Danmark op på 150 medarbejdere fordelt mellem Aalborg, Værløse, Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers.

"I Logimatic ser vi frem til at blive en del af automationsgruppen og ikke mindst til den tætte relation til Picca, der betyder, at vi nu tilbyder en bredere pallette af kompetencer. Partnerskabet i gruppen er skabt på et fælles værdisæt med fokus på innovation, nærhed og kundetilfredshed som højeste prioritet. Vores udviklingsstrategi sikrer markedets dygtigste kompetencer i én gruppe. Fusionen er det rigtige sted at videreudvikle de systemer og produkter Logimatic har installeret hos vores kunder. Vi skaber også et større serviceteam med bedre lokal support landet over,” siger direktør Troels Severinsen, Logimatic. Han suppleres af direktør  Henrik Jensen, Picca, der fortsætter: 

”Sammen med Logimatic runder vi en milepæl i vores udviklingsstrategi. Vi glæder os over, at vi sammen kan styrke både vores kapacitet og kompetencer markant. Logimatic har gennem flere årtier haft succes med innovative projektløsninger og sammen kan vi øge ambitionerne for vores fremtidige udvikling af ny teknologi. Geografisk komplimenterer vi også hinanden godt. Vi vil fremover være stærkt placeret både i forhold til vores kunder, men også i forhold til rekruttering”.

Alle Logimatics aktiviteter i Aalborg og Værløse samt arbejds- og projekttilgange fortsætter som hidtil.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik