Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sweet Geeks er blevet opkøbt af Scada International.
  • Sweet Geeks er blevet opkøbt af Scada International.

21.12.2023, 06:08

Scada International køber Sweet Geeks

Silkeborg-baserede Scada International A/S meddeler, at man har købt Sweet Geeks A/S, Vejle, der skal styrke koncernen yderligere inden for specialet med intelligente soft- og hardwareløsninger til den vedvarende energisektor. 


Sweet Geeks, som huser mere end 35 specialiserede konsulenter, der siden 2017 har supporteret flere nøglespillere i energisektoren, fusioneres nu ind i Scada International. Ambitionen er at skabe synergi mellem de to IT-virksomheders kerneområder og derigennem skabe øget vækst ved at udvikle flere koncepter og initiativer sammen.

”Det er vores klare overbevisning, at de store kunder i industrien forventer, at vi kan levere løsninger på tværs af deres værdikæde. Ved at integrere Sweet Geeks’ kompetencer kan vi understøtte begge virksomheders kunder med en bredere pallette af unikke løsninger og rådgivning og dermed i højere grad supportere deres rejse i den grønne omstilling,” fortæller administrerende direktør hos Scada International Thomas Bagger, og fortsætter:

”Sweet Geeks har nogle helt særlige kompetencer på det digitale område og specifik domæneekspertise indenfor både IT/OT og cybersikkerhed, som vi i samarbejde kan omsætte til skalérbare og integrerede koncepter og services. På den måde kan vi gøre en større forskel for vores kunder og industrien. Jeg ser uhyrligt meget frem til at samarbejde med folkene hos Sweet Geeks og have dem med ombord på vores nye rejse.”

Også hos Sweek Geeks er begejstringen stor. Grundlægger og administrerende direktør, Steffen Pedersen, oplever det som det perfekte match, og at kemien er helt rigtig:

”Tiden har været inde til at finde en partner, der kan tage vores viden og evner til det næste niveau og samtidig fortsat give plads til vores innovative tilgang og visioner. Det har vi fundet hos SCADA International, som på mange måder deler vores mission om at være et videnshus og sparringspartner for industrien.”

Steffen Pedersen og medstifter Susanne Pedersen træder efter overtagelsen ud af virksomheden, mens tredje medstifter, Brian Dørffler Heilskov, geninvesterer og fortsætter i sin nuværende position i Sweet Geeks.

Opkøbet forventes at blive endelig godkendt i starten af det nye år.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik