
20.10.2019, 22:54
I den aktuelle udgave af Automatik & Proces - 10/2019 - stilles skarpt på maskinbygning. Der er også en større artikel om optimering af et ventilsystem til ’blanketing’ i lukkede tanke, ligesom der er reportage fra hi'19-messen og kigges fremad mod DIRA Business 2019 og ROBOTBRAG den 14. november i Forskerparken Odense. Endeligt er der specialtemasider om styring, regulering og overvågning, SRO.
Maskinbyggerfirmaet Refine Finishing ApS i Farum, er i fokus i den aktuelle udgave. Virksomheden, der indtil 1. marts hed Werosys ApS, har siden firmaets opstart i 2013 etableret sig på det internationale marked for maskiner til konvertering og efterbehandling af trykte etiketter.
Virksomheden blev stiftet af blandt andet Bjarke Gerdes-Nielsen og bygger på hans ideer om at integrere el og mekanik, og forenkle maskinstyringen ved at gøre så meget som muligt af betjeningen softwarebaseret. Og ved at ændre mekanisk tænkning til intelligent tænkning. I 2018 fik firmaet en anden ejerkreds bestående af Peter Eriksen, der er medejer af Nilpeter A/S i Slagelse og så Bjarke Gerdes-Nielsen, der er i dag teknisk direktør.
Der er også en artikel om Bürkerts ventilsystem til ’blanketing’ i lukkede tanke - hvilket vil sigeforsyne/regulere et tryksat lag af inaktivt gas over mediet. Dette sikrer mod kontaminering, brand og eksplosioner og forebygger tankkollaps ved utilsigtet undertryk i tanken.
På 12 specialtemasider sigtes fremad mod DIRA Business 2019 og ROBOTBRAG den 14. november i Forskerparken Odense, og på andres specialtemasider gælder det SRO & Tavlebygning.
Endeligt rummer den aktuelle udgave også flere reportager fra hi ´19-messen, der blev afholdt de første tre dage af oktober.
Se online-udgaven af Automatik & Proces 10/2019 ved at følge lænken her.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: