Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det færdige anlæg hos Kelsen, som blev indledt med et succesfuldt forprojekt.
  • Det færdige anlæg hos Kelsen, som blev indledt med et succesfuldt forprojekt.

10.10.2017, 13:42

Succesfuldt Kelsen forprojekt

En af de virksomheder, der har lavet et succesfuldt forprojekt i tæt samarbejde med Bila A/S, er Kelsen Group, som ønskede at fjerne EGA og tunge løft fra en del af deres produktion, samtidig med en besparelse i Manpower.


Kelsen Group har sammen med Bila udviklet en teknologi, der løser udfordringer som EGA og tunge løft samtidig med at løsningen forbedrer den verdenskrendte småkagefabriks effektivitet, og dermed styrke deres konkurrenceevne.

Der er tale om et anlæg, der har en opskærings- og ompalleteringsproces i et og samme anlæg. Anlægget opskærer og åbner smørkartoner, der vejer 25 kilogram. Selve opskæringen og optøning tog før cirka 3 til 4 uger, men nu er EGA fjernet og optøningen kortet ned til blot 36 timer.

Forprojektet gik ud på at verificere den valgte løsning, så det også ville kunne køre i virkeligheden. Helt konkret skulle kniven, der skar smørkartonerne op, testes i BILAs udviklings- og testcenter, for en sikring af at teknologien virkede, og om cyklustiden og dermed kapaciteten også kunne leve op til de krav, som Kelsen havde stillet. Dette forprojekt blev meget succesfuldt, og derfor blev hovedprojektet også en realitet. Kelsen er nu blevet langt mere konkurrencedygtige, da de nu kan levere ordrer efter få dage, mod tidligere flere ugers leveringstid. Samtidig er arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet også væsentligt forbedret.

"Samarbejdet omkring forprojektet har virkelig givet ro i maven på valg af løsning samt sikring af et succesrigt projekt. Her efterfølgende har vi et system kørende, der lever fuldt op til vores ønsker og krav og ikke mindst brugervenlighed. Vi vil helt sikkert gå mere i den retning i fremtiden," forklarer teknisk chef Johan Dissing, Kelsen Group.

Både kunden og Bila investerer i test og analyse i den kritiske fase i starten af et projekt, hvor man typisk danner grundlag for 80 procent af projektets omkostninger. Får man taget kvalificerede beslutninger i den første fase får man typisk et succesfyldt projekt i den anden ende, understreger Bilas Market Unit Manager Jesper Højmark.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik