Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den grønne mand/den grønne omstilling er i den aktuelle kampagne et symbol på handling og faglighed, fremhæver samarbejdspartnerne TEKNIQ, Dansk El-Forbund samt Blik- & Rørarbejderforbundet.
  • Den grønne mand/den grønne omstilling er i den aktuelle kampagne et symbol på handling og faglighed, fremhæver samarbejdspartnerne TEKNIQ, Dansk El-Forbund samt Blik- & Rørarbejderforbundet.

17.09.2025, 07:54

El og VVS i grøn omstilling

Elektrikere og VVS’ere står i frontlinjen i den grønne omstilling, hvor de installerer varmepumper, lægger solceller, gør bygninger mere intelligente og sikrer, at energien udnyttes smartere. Så jo flere, som  tager de grønne AMU-kurser, dets mere styrkes branchens rolle i den grønne omstilling.


TEKNIQ, Dansk El-Forbund samt Blik- & Rørarbejderforbundet indleder en landsdækkende kampagne, der skal inspirere endnu flere til at tage de grønne AMU-kurser – og dermed styrke hele el- og VVS-branchens rolle i den grønne omstilling.

Som frontfigur i kampagnen introduceres Den grønne mand/den grønne omstilling – et symbol på handling og faglighed.'Den grønne omstilling' i kampagnefilmene repræsenterer de muligheder og krav, som branchen står overfor, og stiller skarpt på, at faglærte aktivt kan tage ansvar, følge med udviklingen og ruste sig med grønne kompetencer.

 ”Grøn omstilling kræver grøn faglighed. Med denne kampagne investerer vi i dem, der hver dag omsætter ambitioner til handling – I det tekniske erhvervsliv,” fremhæver chef Jørgen Prosper Sørensen, uddannelse og arbejdsmarked i TEKNIQ.

”Vi har sat AMU-kampagnen i gang, fordi den grønne omstilling stiller nye krav til hele det el-tekniske område. Med de grønne AMU-kurser kan vores medlemmer ikke bare styrke stoltheden ved faget, men også få nye kompetencer, der gør dem mere efterspurgte, giver flere muligheder i arbejdslivet og ruster dem til at levere de løsninger, som samfundet har brug for – både nu og i fremtiden,” fortæller forburndssekretær  Hanna Lindstrøm, der også er områdeleder for uddannelse i Dansk El-Forbund

””Den grønne omstilling kræver dygtige faglærte med de rette kompetencer. I Danmark er vi med helt forrest, når vi taler grøn omstilling, og den position skal vi holde fast i. Derfor sætter vi med denne nye kampagne spot på behovet for fortsat at videreudvikle sine kompetencer, og de muligheder det giver. Sandheden er jo, at faglærte er afgørende for, at vi kan virkeliggøre Danmarks store ambitioner på klimaområdet. De er de sande klimahelte,” fastslår forbundssekretær Kim Fusager Balle, Blik- & Rørarbejderforbundet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik