Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Vejen Kommune er Danmarksmester i Erhvervsvenlighed 2025.
  • Vejen Kommune er Danmarksmester i Erhvervsvenlighed 2025.

04.09.2025, 07:18

Tre jyske kommuner fører an i Lokal Erhvervsvenlighed 2025

DI's omfattende undersøgelse; Lokal Erhvervsvenlighed 2025, viser at Vejen Kommune er den mest erhvervsvenlige, tæt forfulgt af Billund og Ikast-Brande.


Repræsentanter for næsten 300.000 ansatte har afgivet deres stemme på, hvilken kommune i landet der er den mest erhvervsvenlige i forbindelse med DI's årlige undersøgelse; Lokal Erhvervsvenlighed, og ifølge virksomhederne er det i år Vejen Kommune, der er den mest erhvervsvenlige.

Generelt har danske kommuner forbedret erhvervsvenligheden i de 16 år, undersøgelsen er blevet gennemført,  og undersøgelserne viser, hvor vigtigt det er for virksomhederne og de lokale arbejdspladser, at lokalpolitikerne interesserer sig for, at erhvervslivet trives, og at de gør en indsats for at øge arbejdsstyrken og forbedre uddannelserne i lokalområdet, siger DI's erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær i en kommentar til resultaterne.

Efter Vejen følger Billund Kommune og Ikast-Brande Kommnue, som også begge scorer flot, mens der er et stykke ned til nummer fire.

Vejen Kommune har i år skubbet Ikast-Brande, der har vundet 13 ud af 16 gange, ned fra tronen.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar fra virksomhederne i disse kommuner.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik