11.08.2022, 10:06
Sønderborg vil i dagene 26. og 27. september give mulighed for at møde Tysklands økonomi- og klimaminister og vicekansler Robert Habeck, verdensførende forsker og prorektor ved SDU Sebastian Mernild samt tidligere bestyrelsesformand for Danfoss Jørgen Mads Clausen ved konference på Alsion.
Hedebølgen har hærget Europa i månedsvis, og har efterladt store floder som for eksempel Rhinen med kritisk lav vandstand. Samtidig har de høje temperaturer medført voldsomme skovbrande i den sydlige del af kontinentet. Ifølge Det Europæiske Tørkeobservatorium er hele 45 procent af kontinentet ramt af tørke. Det betragtes af flere som en forsmag på, hvad globale temperaturstigninger betyder. Og det står mere klart end nogensinde før, at udfordringerne kræver handling på nationalt og internationalt niveau, så samarbejde og fælles ejerskab om både udfordringer og løsninger kan accelerere de nødvendige indsatser.
Med konferencen ’100 procent Climate Neutrality’ den 26. og 27. september rammes emnet spot-on, fremhæver. Syddansk Universitet, SDU, der er blandt arrangørerne Der er nemlig tale om en løsningsorienteret konference, der - som navnet indikerer - stiller skarpt på, hvordan der kan opnåes 100 procent CO2-neutralitet.
Ved konferencen er blandt andet paneldebatter med stærke røster i debatten, såsom Tysklands økonomi- og klimaminister og vicekansler Robert Habeck, verdensførende klimaforsker og prorektor ved SDU Sebastian Mernild samt tidligere bestyrelsesformand for Danfoss Jørgen Mads Clausen.
De vil berøre de seneste teknologier, geoengineering, grønt iværksætteri, FN’s Sustainable Development Goals (SDGs), og hvordan man kan omsætter disse emner til strategier og politisk handling. Der vil endvidere være områder, hvor grænseregionen har specifikke styrkepositioner, såsom energieffektivisering og de seneste teknologier inden for solenergi i fokus.
Se mere om konferencen ved at klikke på lænken her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: