Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Zostersyre (p-(sulfoxy)-kanelsyre) findes i meget små mængder i vandplanten ålegræs (Zostera marina). (Foto: Christian Bille Jendresen)
  • Zostersyre (p-(sulfoxy)-kanelsyre) findes i meget små mængder i vandplanten ålegræs (Zostera marina). (Foto: Christian Bille Jendresen)

05.11.2019, 14:21

Ålegræssyre kan nu fremstilles

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, oplyser at forskere nu er i stand til at fremstille sulfaterede aromatiske molekyler - der eksempelvis kan indgå i skibsmaling, medicin og fødevarer - via cellefabrikker.


Forskere ved The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, DTU (DTU Biosustain) har for første gang demonstreret, hvordan man kan fremstille en lang række sulfaterede fenolforbindelser i mikrobielle værter - cellefabrikker. Denne banebrydende forskning, der er offentliggjort i Nature Communications, gør det muligt at producere eftertragtede sulfaterede molekyler i stor skala ved gæring, oplyser DTU på universitets hjemmeside.

Perspektiverne er vidtrækkende, da sulfatering kan bruges til en bred vifte af produkter, såsom antialgemidler, antibelægningsmidler og lægemidler. Det arbejde kan betyde billigere og bedre lægemidler i fremtiden såvel som biokemikalier og polymerer med yderligere egenskaber, vurderer en af forfatterne til studiet professor Alex Toftgaard Nielsen fra The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU. Han er også videnskabelig direktør hos Cysbio - et firma, der arbejder for at kommercialisere produkter fra blandt andet sulfaterede molekyler.

Ved at tilføje sulfatgrupper vil man i mange tilfælde øge molekylets surhedsgrad og opløselighed samt reducerer giftigheden. Det gælder eksempelvis for aromatiske molekyler, som ofte indgår i medicin, kosttilskud, kosmetik og polymerer.

For at vise at deres sulfateringsproces virkede, fremstillede forskerne det sulfaterede molekyle zostersyre (p-(sulfoxy)-kanelsyre), der ellers kun findes i meget små mængder i vandplanten ålegræs. Derfor går syren også under navnet ålegræssyre. Brugt i skibsmaling kan syren potentielt hæmme væksten af alger på skroget. Desuden kan det indgå som aktivt stof i desinfektionsmidler, hvor det kan forhindre fastgørelse af bakterier på overflader (biofilm), eksempelvis på hospitaler.

Forskerne designede og omprogrammerede cellefabrikkerne genetisk for at optimere sulfateringsprocessen. Det blev gjort både ved at forbedre sulfatoptagelsen og ved at optimere tilgængeligheden af sulfatdonorenzymet i cellen. Resultatet var produktion af knap fem gram pr. liter ålegræssyre i en såkaldt fed-batch fermentering. Udbyttet er imponerende, da naturen normalt kun producerer ålegræssyre i meget små mængder.

I dag kan ålegræssyre kun udvindes i meget begrænset omfang fra vandplanten, fordi processen er for dyr og ineffektiv. Ålegræssyre kan også syntetiseres kemisk, men dette kræver barske kemiske forhold og fører til meget kemisk affald. Derfor vil det være ideelt at kunne brygge syren ved hjælp af mikroorganismer i store tanke for at reducere affaldsmængden og gøre det muligt at producere større mængder end i dag samt helt nye molekyler.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik