Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Brugt elektronik og elektronikaffald skal igennem CirkEL-projektet genbruges bedre.
  • Brugt elektronik og elektronikaffald skal igennem CirkEL-projektet genbruges bedre.

17.03.2023, 10:12

CirkEL vil optimere elektronikgenbrug

Danske aktører går med CirkEL-projektet nu forrest i et samarbejde om håndtering af elektronikaffald, som i Danmark udgør 17,7 kilogram årligt pr. dansker, fremhæver projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.


Et projektpartnerskab kaldet CirkEL har set dagens lys, og skal sikre, at elektronikindustriens aktører øger graden af genbrug og genanvendelse af elektroniske produkter og delkomponenter for at skabe en mere bæredygtig elektronikindustri, med alt lige fra mikroovne, køleskabe og elektriske tandbørster over Smartphones, lamper til computere.

På verdensplan er elektronikaffald den hurtigst voksende kilde til affald. Hver borger på kloden producerer i gennemsnit 7,3 kg elektronikaffald årligt. I Danmark er vi blandt højdespringerne med 17,7 kg elektronikaffald årligt pr. indbygger, påpeger projektleder Aisha Rafique, Teknologisk Institut, der står i spidsen for projektet:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

"Elektronik bliver stadig mere integreret i samfundet og i vores hverdag. Produkterne består typisk af talrige komponenter med indhold af plast, metaller, glas og sjældne jordarter, men produkterne er sjældent designet med henblik på nem reparation, komponentgenbrug og genanvendelse. Derfor kasseres mange produkter, der principielt kunne repareres eller genbruges dele fra. Samtidig mistes en række kritiske ressourcer som sjældne jordarter ved oparbejdning af de produkter, der ikke kan repareres. Aktørerne vil i projektet skabe en teknologisk platform, der faciliterer øget genbrug, genanvendelse og genindvinding af værdifulde materialer, siger Aisha Rafique.

I CirkEL-pojektet vil aktørerne udvikle teknologi og metoder inden for fem områder: Forsortering og stillingtagen til brugt elektronik, adskillelse af delkomponenter, genbrug, genanvendelse og cirkulært design. Teknologierne skal kombineres i en teknologiplatform, som sikrer en optimal udnyttelse af elektronikressourcerne. Teknologierne vil blive udviklet i tæt samarbejde mellem producenter og teknologivirksomheder, så teknologierne kan tilpasses det eksisterende design og omvendt, fremhæves det i projektet, som løber til og med 2025 og er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-milder. Det omfatter ud over Teknologisk Institut ni virksomheder, der er gået sammen om at skabe et mere lukket kredsløb for håndtering af elektronikaffald. Det er eksempelvis elektronikproducenter som Schneider Electric Danmark, Bang & Olufsen, KK Wind Solutions og Nilfisk, indsamlere og oparbejderen Ragn-Sells Danmark, genbrugs- og genanvendelsesvirksomhederne Trebo, Eldan Recycling og Techsave samt logistikpartner European Recycling Platform Denmark.

Flere af de deltagende virksomheder har allerede løsninger, der imødekommer nogle af de aktuelle udfordringer. Eksempelvis har Techsave udviklet en patenteret rense- og tørreproces, der gør det muligt at istandsætte produkter, der er beskadiget af væske, rust, salt eller sukker. Og Eldan udvikler anlæg til mekanisk oparbejdning af elektronikaffald – blandt andet med henblik på at udsortere jern, kobber, aluminium, printkort og plast.

"Styrken ved CirkEL-projektet er, at vi tager et helhedsorienteret blik på de tilgængelige metoder og teknologier og arbejder henimod et koncept, der kan håndtere elektronikaffald, uanset hvilken stand det er i. På den måde sikrer vi, at levedygtige produkter kan komme ud på markedet igen, og at vi får optimal udnyttelse af de ressourcer, der gemmer sig i produkter, der ikke længere fungerer. Det vil hjælpe til at gå fra en lineær til en cirkulær elektronikindustri," siger Aisha Rafique.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik