17.09.2018, 07:03
Den canadiske producent af griberløsninger Robotiq har lancere en software, der blandt andet skal gøre det lettere at implementere robotemnehåndtering på CNC-maskiner med UR e-Series-robotter.
Med softwaren Force Copilot målrettet Universal Robots UR e-Series-robotapplikationer er gribeopgaver, der benytter kraftstyring, blevet væsentligt lettere at implementere, fremhæver producenten Robotiq.
Softwaren accelererer således, ifølge virksomheden, programmeringen af en lang række opgaver herunder indsættelse af emner og overfladedetektering med producentens gribeteknologi.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Endvidere fremhæves applikationer, hvor fleksibiliteten og pålideligheden øges, så som håndtering af emner til og fra bearbejdningscentre, samling af konstruktioner, overfladebearbejdning og Pick-&-Place-opgaver.
“Vores mål er at frigøre enhver produktionslinjeoperatør i verden fra gentagne manuelle opgaver. Med Force Copilot gør vi kompleks robotbevægelsesprogrammering tilgængelig for alle," udtaler direktør for Robotiq, Samuel Bouchard, og fortsætter:
"Force Copilot fungerer som den menneskelige operatørs guide, med henblik på at hjælpe med at programmere robotten hurtigt og nemt. Vi er hermed stolte over at se, at det næste trin i menneskerobotsamarbejdet nu tager form."
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: