Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
DTU-koncerndirektør Marianne Thellersen glæder sig over Novo Nordisk Fondens støtte til BII Faculty-forskningsmiljøet. (Foto: DTU)
  • DTU-koncerndirektør Marianne Thellersen glæder sig over Novo Nordisk Fondens støtte til BII Faculty-forskningsmiljøet. (Foto: DTU)

09.01.2020, 10:00

Vækstmiljø for biotek-spinouts

DTU meddeler, at der nu er indgået en aftale med Bioinnovation Institute om at etablere forskningsgrupper i et fælles vækst- og fundingmiljø for biotek-spinouts.


DTU har indgået en rammeaftale med Novo Nordisk Fondens Bioinnovation Institute, BII, om at etablere forskningsprojekter i et nyt attraktivt forsknings- og udviklingsmiljø, kaldet BII Faculty. Forskningsmiljøet rummer nye fundingmuligheder, som kan styrke forskernes udvikling af deres projekter til at blive nye spinout-virksomheder.

Aftalen er en del af DTU’s målsætning om at fremme udviklingen af spinout-virksomheder inden for Life Science-området. Ved at etablere forskningsgrupper i det kommende miljø bliver forskerne en del af et excellent forskningsmiljø med attraktive muligheder for funding, innovation og industrisamarbejde. Parterne ser derfor frem til, at det vil resultere i succesfulde spinout-virksomheder inden for industriel biotech og medtech, oplyser koncerndirektør Marianne Thellersen, innovation og entrepreneurskab på DTU´s egen hjemmeside.

Ifølge rammeaftalen vil de første to projekter fra DTU blive etableret på BII allerede i indeværende måned Projekterne er i dag en del af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU og ledes af professorerne Morten Sommer og Jay Keasling. De to projekter tildeles hver 6 millioner kroner i 2020, og BII er forpligtet til at støtte projekterne frem til udgangen af 2022. DTU vil være modtager af tilskuddet og ansætte de grupper, der skal etableres på BII.

Projekterne i BII Faculty kan på længere sigt vokse og blive en del af BII´s Creation House-program, som tilbyder konvertible lån på op til 10 millioner til overvejende farmaceutiske projekter og virksomheder. Med aftalen vil BII også være i stand til at skabe spinouts inden for medtech og industriel biotek, så instituttet kan sikre udvikling af løsninger, der kan anvendes inden for bæredygtig fødevareproduktion eller medicinsk teknologi, som kan være med til at reducere omkostninger til sundhedsvæsenet.

Novo Nordisk Foundation har tildelt BII en ekstra bevilling på 73 millioner til at etablere innovationsmiljøet med ventet mellem fem og seks projekter i 2020 og til at modtage flere virksomheder i Creation House.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik