Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har netop gennemført den første faguge målrettet færdigudlærte blikkenslagere, afholdt i samarbejde med Rheinzink. Formålet med fagugen er at styrke fagligheden gennem undervisning, erfaringsudveksling og fordybelse i arbejdet med zink som materiale, en ambition, der i høj grad viste sig at ramme plet, fremhæves det.